htg-nyt

Anmeldelse af "En Overdosis af Mystik"

En fremragende forestilling som alle deltagende burde være stolte af!

Af Marcus Færk Henriksen
10. februar 2024

Sidste uge fremviste skolen den årlige musical, som mange elever på tværs af klasser og årgange havde arbejdet hårdt på siden efteråret. Jeg havde ikke selv været med til at lave den, men jeg var inde og se forestillingen sammen med flere fra min klasse.

Allerede da musicalen startede med "Gangster's Paradise", vidste jeg, at det ville blive godt.

Opsummering

Hvis ikke man selv var inde og se musicalen en af de tre dage, den blev fremvist, ja så giver denne anmeldelse måske ikke så meget mening. ALLIGEVEL insisterer jeg på kort at genfortælle plottet.

Musicalen foregår i et område, der er præget af bander og af bandekrig. Det nærliggende hospital er den helt centrale lokation i historien, og her arbejder også den ydmyge pedel samt tidligere detektiv Jonas. Gennem musicalen må der på hospitalet indlægges flere kvæstede medlemmer af historiens to konkurrerende bander, der har de frygtede gangstere "Chefen" og "Bossen" i spidsen. På mystisk vis dør dog næsten alle disse skudte gangster-undersåtter i hospitalet, til trods for det altid kun er mindre skudsår, der er tale om.

Dette er overlægen Hr. Jensen og hans to assistenter Kate og Sonja meget utilfredse med, men heldigvis opdager de noget meget mærkeligt: Deres bedøvelsesmiddel er blevet erstattet med en mystisk regnbuefarvet substans, der er velkendt i gangster-miljøet som det ekstremt stærke stof "glimmorfin". Efter et vildt trip på dette stof kommer overlægen og hans assistenter til den konklusion, at alle de mystiske dødsfald må skyldes en overdosis af glimmorfin.

Glimmorfin, det er noget kraftigt stads.

Men hvem står bag alle disse mord og hvad er mon motivet? Det må være en ansat på hospitalet, er alle enige om, og ved hjælp af Jonas' detektiv-evner kommer de til sidst frem til, at morderen er Frankie, som vi flere gange har set bære de sårede ind på båre, og som viser sig tidligere at have været gangster. Frankie hader bandemiljøet og vil gerne udrydde dem alle, men besejres til sidst, da mord ikke er den rette vej! Den alternative løsning på bandeproblemerne bliver, at de to modsatte bander slår sig sammen for forretningens skyld og for at sikre, at ingen skal dø mere.

Skuespil og karakterer

Musicalens har ingen mangel på sjove, skøre eller koldblodige personligheder, og der er heller ingen mangel på talentfulde elever til at spille rollerne! Hver replik bliver leveret med stor nøjagtighed og indlevelse, og samtidig er ansigtsudtryk og bevægelser helt i top - den følelsesladede overlæge der ikke kan overskue døden, den håbløst forelskede lægeassistent, den frygtindgydende og nærmest psykopatiske skurk!

"Jeg hadede alt det grå - stilheden. Døden stinker. Det var dengang, jeg besluttede at blive læge." - Overlægen

At navnene på disse karakterer sjældent bliver sagt kan dog godt skabe forvirring blandt publikum, når der for eksempel bliver sagt, at det er "Jonas' kost," der har glimmorfin på den. Alligevel synes jeg at musicalen let sniger sig udenom dette lille problem, da plottet generelt er gjort så let at forstå, at ingen kommer i tvivl. (For selvfølgelig er Jonas = pedellen, da han er den eneste karakter med en kost.)

Effekter, kostumer og rekvisitter

Med projektoren og de flerfarvede lys formår teknikerne bag denne musical virkelig at rive publikum med, kunne jeg fornemme. Bare et lyst hvidt spotlight på en skuespiller mens vedkommende har en monolog, gør altså enormt meget! Det er selvfølgelig heller ikke til at komme uden den vildt morsomme syretrip-animation på projektoren med både enhjørninger, løver, klovne og larver (med tophat!)

Selvfølgelig kan man heller ikke opnå hvad som helst med effekter - her bidrager de autentiske og velvalgte rekvisitter og kostumer altså til at skabe realisme i stykket og rive publikum med. Jeg bed selv særligt mærke i, at drinksne ved baren var "virkelige" - man kunne høre og fornemme både proppen, der poppede, og "alkoholen", der skvulpede i glassene. Sammen med den smooth baggrundsmusik, det dæmpede lys og den projicerede månebelyste gade, gav det mig helt fornemmelsen af, at jeg sad i en virkelig bar.

Shoutout til Bossen, som bundede en hel flaske <s>vand</s> alkohol på scenen.

Det er virkelig svært at komme med kritik! Men hvis ikke jeg finder på et eller andet, truer min dansklærer mig altså med fylde hele min skoletaske med kartoffelmel. Jeg sad selv og blev en smule forvirret, da skurken på et tidspunkt samlede et lille mørkt objekt op og begyndte at lege en slags ondskabsfuld "elsker, elsker ikke"-leg, men jeg forstod trods alt godt pointen. Først efter forestillingen gik det op for mig, at det altså var en edderkop, som Frankie sad med. Selvom det er et rigtigt kreativt twist som man kunne have gjort tydeligere, gør det ligesom før nærmest ingen forskel for musicalen, og jeg synes bestemt ikke at nogen af de andre rekvisitter var svære at se!

Musik

Musikken er jo et grundelement i en musical, og den skuffer bestemt heller ikke! Nogle sange i udvalget som "Gangster's Paradise" og "Psycho Killer" er åbenlyse (men bestemt ikke dårlige!) valg, givet musicalens temaer. Andre gange overraskede sangene mig, men det var positiv overraskelse, siden det altid alligevel passede godt på plottet eller bare var rigtig sjovt. (For eksempel når den fulde "Bossen" synger "My Way".) Med undtagelse af en for lav mikrofon, blev musikken (som sædvanlig) spillet rigtig godt af bandet.

Før jeg gik ind til forestillingen, havde jeg hørt rygter om, at musicalen i år ville have <i>selvkomponeret</i> musik. Det sad jeg spændt og ventede på inde til forestillingen, men jeg synes aldrig det kom. Bagefter fandt jeg så ud af, at (mange af?) de instrumentale stykker i musicalen var komponeret af en elev på holdet. Det forbløffede mig, for jeg havde altså været helt sikker på, at det var professionel musik, som de havde fundet på internettet eller sådan noget. Meget imponerende.

Afrunding

Normalt ville man vel ikke lave en mellemrubrik der hedder "afrunding" i en anmeldelse, men det her er et skoleblad, så whatever!

Jeg vil til allersidst nævne, at der lige foran mig sad både forældre og mindre søskende (på 3-4-5 år), som alle sammen virkede lige så fanget af musicalen, som jeg og mine klassekammerater var. Det lykkedes ikke kun humoren at få en gruppe elever på min alder til at storgrine, men ramte tillige de mange andre forskellige aldersgrupper i hele publikum, fik jeg indtryk af. Det har jeg stor respekt for.

Overordnet rigtig godt gået af alle på musical-holdet - lærere såvel som elever!

htg-nyt