I uge 37 afholdte klimaudvalget på HTG en konkurrence for hele skolen - en konkurrence, der udviklede sig til noget langt større, end nogen nogensinde kunne have forudset.

Konkurrencen lyder ikke af voldsomt meget, og klimaudvalget havde nok heller ikke planlagt det kæmpe omfang den skulle vise sig at få. Kort fortalt, gik det ud på at samle så meget skrald som muligt i løbet af hele ugen, og hvem enden der til allersidst havde den højeste samlede vægt i skrald, blev så kåret vinderen af konkurrencen. Og ja, det var i vægt, for klimaudvalget gad trods alt ikke sidde og tælle hvor mange enkelte stykker skrald folk havde samlet. Det var tilladt at gå sammen i hold på op til 5 personer, og til at samle skraldet fik man selvfølgelig udleveret poser og handsker, for der er heller ikke nogen elever der gider gå rundt og samle skrald med bare hænder og lægge det i skoletasken.

Den heldige vinder eller de heldige vindere fik så en præmie, nemlig biografbilletter, og selvfølgelig fik man også ’æren’. Men arrangementet udviklede sig sådan, at der kom meget mere på spil end bare en biograftur eller en følelse af tilfredshed. Det var status, ry, overlegenhed. En stedfortræderkrig mellem 2g’erne og 3g’erne på Høje-Taastrup Gymnasium.

Mandag gik konkurrencen i gang. Hvert frikvarter satte de flittige medlemmer fra klimaudvalget sig ned ved en bås ved en af skolens indgange. Det var selvfølgelig her man kunne få fat i poser og handsker, til hvis man gerne ville tilmelde sig konkurrencen og samle noget skrald. Det var også ved denne bås man kunne få vejet sit skrald, og af den grund mødtes nogle af de deltagende elever en gang imellem her for at sammenligne resultater, eller for at diskutere hvem man troede ville vinde det hele.

Mandag var den roligste dag, som stilheden før stormen. Faktisk tror jeg nærmest ikke der var nogen der samlede skrald. Alligevel begyndte man - i takt med at flere og flere grupper tilmeldte sig - som almen elev at få en ide om hvem der var oppe imod hinanden. Og for deltagernes vedkommende, hvem ens modstandere var.

Der var især <i>to hold</i> som spillede meget væsentlige roller i denne skraldekrig. Faktisk vil jeg nærmest slet ikke fortælle om de andre hold, da ingen af dem har stor nok relevans for selve krigen. Jeg vil heller ikke afsløre hvilke elever de to hold bestod af, men jeg vil dog røbe, at på det ene team var der <i>to 2g’ere</i>, og at på det andet hold var der <i>tre 3g’ere</i>. I stigende grad i løbet af ugen viste disse to hold sig begge at være meget dygtige, udspekulerede, og ikke mindst, fastbesluttede.

Det var tirsdag hvor 2g’er-holdet for først gang slog til. De gjorde det på en snu måde - nemlig ved at sende det ene af deres medlemmer ud i området efter skrald <i>i løbet af et modul</i>. Hvad skulle de flittige skoleelever på modstanderholdet dog stille op mod denne strategi? Også især når mange fra holdet slet ikke var på skolen det meste af tirsdagen, og siden disse elever af bestemte årsager var meget udmattede senere på dagen. (Det hænger sammen med den skæbnesvangre ekskursion, en bestemt 3g-klasse tog afsted på, men som ikke alle kom tilbage fra… Historien om denne rejse vil man snart kunne læse her på HTG-NYT.)

Udover at timingen var djævelsk, havde denne 2g-agent efter sigende også fundet et utroligt sted med en overvældende mængde skrald overalt: nemlig parkeringspladsen på den anden side af broen ved stationen. Her parkerer folk hele tiden deres biler, smider deres skrald på jorden, og kører så videre uden at tage ansvar for det. Sikke noget svineri! Men på den anden side ekstremt heldigt for dette hold.

I skralde-oasen (altså parkeringspladsen) var der ikke kun <i>meget</i> skrald, der var også <i>tungt</i> skrald. Så <i>meget</i> og så <i>tungt</i> skrald, at det lykkedes denne ene elev på et enkelt modul at samle 5,5 kg skrald. Jeg så ikke selv skraldeposen med de 5,5 kilo, men rygterne gik, at posen var så propfyldt at man næsten ikke kunne lukke den, og at den var så tung at man måtte bære posen begge hænder. Meget imponerende.

Disse nyheder kom selvfølgelig hurtigt frem til modstanderholdet, som tog udfordringen op i stor stil. ”Game on,” sådan lød det fra holdet.

Selvom der var større mulighed for det onsdag, benyttede ingen af 3g’erne sig af lejligheden til at skippe et modul for at samle skrald, ligesom det andet hold tilsyneladende havde gjort dagen før. Det kunne selvfølgelig også være at eleven fra modstanderholdet ikke havde haft noget som helst i sit modul. Det vides ikke.

Uanset hvad, ventede dette hold i stedet med at gøre modstand til skoledagen var ovre. Det hastede ikke, fornemmede de, for de forudså rigtigt nok at modstanderne ikke længere følte de på nogen måde havde travlt med at skulle samle mere skrald. Efter gårsdagens kæmpe gevinst, som gav dem den klare førerposition i skralderacet, troede de vel nok at kampen allerede var vundet, for 5,5 kilo virker nærmest uoverkommeligt. Men sådan stod det ikke helt til.

Én af eleverne på 3g’er-holdet, som ikke havde noget 4. modul denne onsdag, valgte nemlig at bruge tiden efter skole på at gå rundt i området og samle skrald til holdet. Eleven kunne selvfølgelig ikke nyde det samme ’early bird’-privilegie, der gav 2g’er-holdet mulighed for fuldkommen at udtømme parkeringsplads-guldminen. Så strategien blev i stedet at samle alt det skrald, som ingen andre ville have lyst til at samle. Det vil sige vådt skrald, klamt skrald, skrald dybt inde i buske, og skrald lang væk fra stierne. At få beskidte hænder, så at sige.

Og det var slet ikke en dårlig strategi, virkede det til, for det lykkedes nemlig eleven at samle hele 3,5 kg skrald til sit hold. Ikke nok til at overhale de andre, men alligevel nok til at sætte alarmerne lidt i gang hos dem. ”Hvis det der 3g’er hold kan opnå sådan et resultat på en eftermiddag,” måtte 2g’erne have tænkt, ”så er de da en trussel.” Okay, ikke en kæmpe trussel, for 2g’erne var klart overlegne i deres skraldesamlingsevner, men alligevel fornemmede man noget særligt ved modstanderne. En beslutsomhed, en målrettethed, en urokkelighed.

Torsdag skete der noget pludseligt i konkurrencen, som ingen kunne have forudset. En dedikeret elev fra 3g’er-holdet havde nemlig samlet 1,5 kilo skrald hjemmefra, som betød at scoren nu hed 5,5 kg mod 5 kg. ”Game on” havde ikke været nogen tom trussel. Det gik nu op for 2g’erne, at de snart ville miste deres plads på tronen hvis ikke de gjorde noget. Og så gik krigen for alvor i gang.

I både pauser, frimoduler, og i det dedikerede skralde-hulmodul, der var lagt ind den dag, anstrengte begge hold sig for at samle skrald så hurtigt og effektivt som muligt. Man vovede sig ud i mange farlige situationer, opfandt mange nye skraldeindsamlings-teknikker, og nogle begik sig endda ud i helt nye områder af Høje-Taastrup, for man håbede stadig på at opdage et nyt skralde-paradis ligesom parkeringspladsen. Det betød selvfølgelig også at Høje-Taastrup så ud som aldrig før. Gaderne var pæne og rene, man kunne nærmest spejle sig i fortovet, og man glemte helt hvad et cigaretskod overhovedet var for noget. Turister fra hele verden strømmede til Høje-Taastrup for at opleve vidunderet, og-- … Okay, det skete ikke. Men der lå i hvert fald betydeligt mindre skrald i området.

Hvor kom jeg fra… Ja, den kæmpe konflikt var ikke det eneste bemærkelsesværdige, som torsdag bød på. Der var nemlig også sket noget helt andet: Sabotage! Intet mindre! Da man kom i skole om morgenen, var der nemlig sket noget helt forfærdeligt: mange af de poser som flere af holdene havde ladet stå ved skraldeboden (for at bruge dem igen senere), var nu sporløst forsvundet! Det betød selvfølgelig et kæmpe tilbageslag for mange, men selvom det var tragisk, så havde det ingen betydning for krigen, for de to skraldestormagter havde allerede vejet alle deres poser dagen før. (Det fungerede sådan, at så snart man var færdig med en pose, kunne man få den vejet og så officielt få lagt vægten til sin score, hvorefter posen bare kunne smides ud.)

Man fandt dog ud af, at det slet ikke drejede sig om en situation, hvor et hold bevidst var gået mod alle de andre hold for at vinde konkurrencen. Det ville også være absurd, for eleverne på HTG er trods alt ikke snydere. Også selvom biografbilletter er fristende. Nej, det viste sig at være rengøringen på skolen, der havde snuppet poserne efter alle var smuttet hjem, og de havde så formentlig smidt poserne ud. Intet mindre end tragisk, men der var altså ikke noget at gøre for alle de hold, der havde mistet så meget.

Men for at vende tilbage til krigen, er det nok ikke så svært at forestille sig, at begge hold samlede helt ufattelige mængder skrald. De fik brug for mange poser, mange handsker, og tallene blev bare højere og højere. Det ene øjeblik førte 2g’erne, så førte 3g’erne, og så førte de andre igen. Faktisk kunne klimaudvalget nærmest ikke følge med i deres spreadsheet, hvor de noterede alle holdenes scores.

Som elev på HTG var det nærmest umuligt ikke at blive påvirket af denne krig, og derfor havde alle selvfølgelig ét stort spørgsmål da torsdagen var ved at være ovre. Hvem vinder? Det viste sig, at svaret var 3g’erne. De kom nemlig op på 10,5 kg skrald, mens 2g’erne lå lige bag ved på 9,4 kg. Kampen var kun stoppet fordi skoledagen sluttede, så man forberedte sig på fredag. Forberedte sig på endnu mere krig. Forberedte sig på en blodig slutspurt.

Men sådan blev det ikke.

Fredag var en forhandlingernes dag. Faktisk vil jeg afsløre på forhånd, at scoren på 10,5 til 9,4 kg forblev sådan helt indtil konkurrencens slut (som var efter sidste modul), men det gør det ikke mindre interessant hvad der udspillede sig på denne dag. Efter sigende holdt medlemmer fra begge hold nemlig et kort hemmeligt møde, hvor de diskuterede tingene med hinanden. Her har en insider fortalt mig, at en af 2g’erne sagde noget til de andre, der lød som følgende:

<p style="text-align: center">”Med mindre I også samler skrald i frokostpausen i dag, så går vi i gang med at samle skrald igen. Og så vinder vi.”</p>

Denne trussel skabte flere spændinger mellem de to grupper end nogensinde før, og situationen er også blevet kaldt for skraldekrigens udgave af Cuba-krisen. (Selvom denne krig på ingen måde kan siges at have været kold.) Alle på HTG kunne fornemme anspændtheden. Den hang ligesom i luften.

Og det blev ikke bedre af, at 3g’erne <i>ikke samlede skrald i frokostpausen</i>. Nogen hævder godt nok at have set to elever fra dette hold samle skrald tæt ved stationen, men deres score gik i hvert fald aldrig op. Og det gav 2g’erne den gyldne chance for at overhale de andre og blive krigens endelige vindere, så det indstillede man sig selvfølgelig på. Men hvad der nærmest var endnu mærkeligere var, at 2g’erne heller ikke gjorde noget den pause. Den dag i dag ved man stadig ikke præcist hvad der var skyld i, at al aktivitet fra begge hold pludselig ophørte. Dagen før havde det været et blodbad uden mage, men nu stod verden stille.

Én teori går på, at eleverne på begge hold var fuldkommen overvældede af hvordan hele situationen havde udviklet sig, som selvfølgelig er rimeligt nok. Andre beskylder arrangørerne for at have holdt med 2g’erne (siden klimaudvalget primært selv består af 2g’ere) og siger, at de derfor benægtede 3g’er-holdet flere point, selvom holdet egentlig fortsatte med at samle skrald i frokostpausen. Jeg tror dog hellere på, at der ikke var nogen særlig grund til noget af det. At det var en såkaldt ’doven fredag.’ Og dem må man gerne have.

Men det viste sig, at det hele alligevel ikke havde haft nogen betydning. For ser I, senere på dagen skete der noget ekstraordinært. Det var et uventet vendepunkt, som afgjorde krigen i allersidste øjeblik før den ellers ville have sluttet med 3g’ernes sejr. Her har man heller ikke særligt mange detaljer omkring hvordan præcist det skete, men man tror at det var på 3g’ernes - de foreløbige vinderes - eget initiativ.

De to sider af krigen sluttede fred med hinanden. ”Et mirakel!” tænkte mange, for uanset om en ene eller anden årgang vandt konkurrencen, havde det jo medført et permanent skift i magtbalancen mellem årgangene på HTG. Når man forestiller sig en fremtid på HTG hvor 3g’erne havde vundet denne krig, forestiller man sig en verden med en social rangordning a la den i Jan Guillous roman <i>Ondskaben</i>, hvor det i dette tilfælde ville have været de ældre elever der ville udøve ’kammeratopdragelse’ på de yngre elever. Heldigvis ved vi, at tingene ikke ser sådan ud i dag. Og denne fredsaftale var især mulig på grund af en bestemt interessant detalje i måden konkurrencen var indrettet på:

På holdene måtte der maksimalt være 5 deltagere, og det havde klimaudvalget nemlig også fortalt <i>ledelsen</i> dengang de planlagde alt det praktiske før arrangementets start. For det var ledelsen der gav pengene til biografbilletterne, så de skulle ligesom have at vide hvor mange penge til billetter der skulle ’sættes til side’ til når der på et tidspunkt skulle gives præmier. Her havde klimaudvalget selvfølgelig fortalt dem, at der skulle udleveres ”op til 5 billetter."

Måske kan du allerede godt se hvorfor det er vigtigt, for der var jo også i alt 5 deltagere på tværs af de to hold. Så holdene gjorde det, at de gik sammen og aftalte med arrangørerne, om de 5 billetter, der alligevel var sat til side, ikke kunne gives til begge hold fælles. Arrangørerne havde selvfølgelig også fulgt med i konflikten, og de ønskede lige så lidt som alle andre en forfærdelig mørk fremtid for HTG, så de gik med til det. Og efter lange forhandlinger med ledelsen, viste det sig heldigvis at være muligt.

Selvfølgelig havde en fredsaftale <i>i teorien</i> været mulig uanset om billetforhandlingerne var lykkedes eller ej. Men mange påstår i dag, at hvis <i>kun</i> 3g’er-holdet havde modtaget biografbilletterne, så havde freden ikke varet længe.

Den følgende uge gik der ikke lang tid før flasker, chipsposer og cigaretskod igen lå overalt på skolens parkeringsplads og på stien hen til stationen. Og lige så lidt som gaderne i Høje-Taastrup kunne huske deres skraldeløse liv i uge 37, så lidt fyldte skraldekrigen tilsyneladende også i erindringen hos eleverne på Høje-Taastrup Gymnasium. Om man så fortrængte den, eller om det egentlig bare aldrig betød særligt meget for folk, det ved man ikke. Måske hjalp weekenden bare lidt på det.

I hvert fald lever vi i en verden i dag, der på ingen måde havde mindet så meget om den sædvanlige, hvis ikke det var for den altafgørende beslutning skraldekrigens to store parter gik sammen om at træffe den skæbnesvangre fredag.

Og til dem af jer der synes, 3g’erne burde have vundet det hele - at de dygtigste og mest dedikerede skraldesamlere burde få det hele for sig selv - til jer vil jeg sige, at der måske skjuler sig mere under overfladen på denne krig, end man lige skulle tro. I dag diskuteres det nemlig heftigt, om alting egentlig overhovedet var helt fair i skraldekonkurrencen. For eksempel siger nogle, at vægten (som stod ved skraldeboden) slet ikke målte præcist nok til at man kunne regne med det. Andre påstår, at 3g’erne kun samlede 8 kg skrald i alt og ikke 10,5. Og nogle har den helt tredje holdning, at vinderholdet simpelthen snød.

Derudover går der mange rygter om, at flere af medlemmerne fra begge hold over flere omgange hjalp hinanden med at samle skrald. Strategisk set havde det ikke gavnet nogen af dem at arbejde sammen på den måde, så hvorfor dog? Måske var der slet ikke så stort et fjendskab mellem krigens to sider, som man troede der var? Det finder vi nok aldrig helt ud af…