htg-nyt

5 Minutter med IT Kim

I dette interview kommer vi helt ind i hjernen på selveste IT Kim — en af HTGs yndlings IT-medarbejdere.

Af Rebecca E. J. Fels
22. april 2024

IT Kim tog mig med ind i et lille, dårligt belyst rum, som jeg ellers ikke vidste eksisterede, for at jeg kunne stille ham spørgsmål om livet, universet og det hele. Mange af de spørgsmål, som ofte bliver stillet, når man tænker på IT Kim, bliver nu en gang for alle besvaret! Han virkede næsten lige så begejstret som mig for interviewet, men på den der meget cool-guy måde, som IT Kim altid udstråler.

IT Kims lectio billede. Meget sløret, men i det mindste kan du nu genkende ham.

Interviewet

Vil du introducere dig selv?

siger jeg, selvom jeg godt ved at han ikke har brug for nogen introduktion.

Det kan jeg godt, hvor meget vil du vide? Jeg hedder Kim, jeg er 30 år og jeg arbejder som IT medarbejder på Høje-Taastrup Gymnasium [det er her!]. Bedre kendt som IT Kim.

IT Kim

Vores første spørgsmål til dig i dag er: Fortrækker du light mode eller dark mode på din computer?

Dark mode, all the way. Det blænder øjnene mindst, når man sidder kl. 2 om natten og gamer.

IT Kim

Af alle Kims chips varianter, hvilken en er du mest stolt af?

Ostepops, legendariskt! Nu har jeg rejst meget, og der er ingen chips fabrikanter i udlandet, der har ramt noget nær den smag, ostepops har, eller kan måle sig med det.

IT Kim

Det vil vores læsere være meget interesserede i! En lille fugl har fortalt mig at du laver HTG gyserspil.

Ja, det er også rigtigt,

IT Kim

siger han, men han virker til at være lidt nervøs nu.

Hvad kan vi forvente?

At… øh, siden sidst jeg talte om det, har jeg ikke fået lavet sådan rigtigt noget på det. Og så har jeg faktisk—så har jeg ændret det fra at være Høje-Taastrup Gymnasium til at være et andet gymnasium… Men jeg er måske ved at lave det om igen. Så øh… indtil videre er B-fløjen lavet i 3D. Uden døre og vinduer. Men hele B-fløjen—nedenunder om ikke andet.

IT Kim

Hvis det her gyserspil skulle komme til virkeligheden, ville Ida så være skurken?

Det kunne hun jo godt være, men det er the obvious choice. Så det tror jeg ikke... Jeg tror vi finder én der er mindre åbenlys. Om der er vi jo langt ude i fremtiden.

IT Kim

Hvem det så kunne være, det kan man stadig have glæden af at spekulere om. Og så må vi se om vi nogensinde får vores drøm om et HTG gyserspil opfyldt.

Okay, Kim, har du adgang til videokameraerne?

Ja.

IT Kim

Hvis du nu har adgang til videokameraerne, kan du så se hvad der skete d. 15 april 2024 kl 19:22?

Ja.

IT Kim

Hvis man (hypotetisk set) skulle slette sådanne videoer, fra d. 15 april 2024 kl 19:22 hvordan ville man så bære sig ad med det?

Så ville det være mig eller Morten, der skulle gøre det—rent hypotetisk. Realistisk kan det ikke lade sig gøre. Men jeg er jo nødt til at spørge, hvad er der sket der?

IT Kim

Folk de er meget interesserede i din skincare routine. Folk har spurgt, hvordan du holder din isse så ren og skinnende?

Ved ikke at gøre noget. Det er den omvendte Jesper Binzer fra DAD. Han har langt, flot hår og gør intet ved sit hår. Står op om morgenen, lige ryster håret, det er det samme jeg gør; ryster lige på hovedet en gang, så skinner den.

IT Kim

Jesper Binzer fra DAD iført blå denimjakke og hår.

Wow! Andre folk har også spurgt mig: Hvornår dropper du PILLEFYR merch?

PILLEFYR er en musiker og alter ego af IT Kim. Du kan lytte til PILLEFYRs musik, der, hvor du normalt lytter til musik henne (i hvert fald, hvis det er Spotify eller YouTube).

Uha… Det er jo udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen er der, men udbuddet er det ikke. Så meget kan jeg afsløre.

IT Kim

Folk på HTG er jo meget interesserede i PILLEFYR! Specifikt har der også været mange folk der har spurgt, hvorfor PILLEFYR ikke optræder til galla i år. Har du nogle kommentarer til det?

Som manager og producer og alt derimellem for PILLEFYR, som desværre ikke kunne være med i dag; simpelthen på grund af et logistisk tidspress, som gør at det bliver skubbet til næste skoleår, så vi kan nå at akkumulere endnu flere fans.

IT Kim

Så vi kan forvente PILLEFYR til næste års galla?

Til en fest, nok ikke til galla. Det er noget med betalingen, også.

IT Kim

Betalingen? Jeg troede bare, PILLEFYR levede livet!

Det gør han også, men han er også en dyr herre.

IT Kim

Han lever kun på Kims ostepops?

Ostepops og gin… og juice, ellers er hans gin for stærk.

IT Kim

Okay! Det her er sidste spørgsmål—det er trist, men det er sidste spørgsmål. Hvis du har nogle gode råd til fremtidige generationer, hvad skulle de så være?

Vær jer selv! Det er nice at være nice. Det er fedt at være… hvad er det jeg engang har sagt… Det er lige så normalt at være unormal, som det er unormalt at være normal. [laver bombe lyd med munden] implosion!

IT Kim

Jeg havde faktisk også et andet spørgsmål, men de andre fik mig til at slette det.

Hvad er spørgsmålet?

IT Kim

Spørgsmålet er: Hvis du var fanget i en postapokalyptisk kælder, hvor der kommer vand gennem taget, så du har vand, men du har ingen mad—

Så er det en virkelig dårlig idé at drikke vandet.

IT Kim

Du har vand— du har et filter! Tilfældigvis nede i kælderen med dig.

Det er godt at være en doomsday-prepper.

IT Kim

Okay, hvis du så har alle Nintendo-karakterer nede i kælderen med dig, hvem ville du så spise først?

Svaret kommer ud af ham så hurtigt, man næsten skulle tro han har tænkt over det her før.

Toad!

IT Kim

…Okay. Tak for interviewet.

Afrunding

Sikke et interview! Nu er vores allesammens viden om HTGs helt egen IT Kim forhåbentligt blevet meget større, og forhåbentligt fik du også besvaret nogle af de spørgsmål, som du måske havde. I hvert fald ved du nu, at hvis du skal bestikke Kim, så skal det være med Kims ostepops. Husk kun at bruge denne viden til godt, og ikke til ondt.

htg-nyt